hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

det fremhævet, at det ikke alene skulle redigeres, men også trykkes i Tønder,
og derved råde bod på det “mærkelige og utilfredsstillende forhold”,
at der ikke udkommer et selvstændigt dagblad i amtsbyen eller i amtet,
“et forhold, hvortil der ikke findes sidestykke noget andet sted i Danmark”.
Der var “fri næring”, skrev Ernst Christiansen i en kommentar i Flensborg
Avis den 30. august 1933. Det stod derfor enhver frit for at grundlægge
et dagblad. Det var ganske rigtigt også usædvanligt, at en amtsby ikke
havde sit eget dagblad. Forlangendet var således rimeligt nok. Alligevel
måtte Flensborg Avis pege på, “at hvor der jævnsides med et rimeligt ønske
står en endnu langt større og vægtigere nødvendighed, da må denne
sidste gå først og man må nøjes med den tilnærmelsesvis bedste løsning,
som tager noget hensyn til begge sider”. Også i dette tilfælde måtte helhedens
vel – nemlig udgivelsen af Flensborg Avis – gå forud for den enkeltes
vel – nemlig Tønder-borgernes berettigede krav på en egen avis! Sådan så
i hvert fald Ernst Christiansen på det.
Ernst Christiansen rullede hele arsenalet af argumenter ud til fordel for
Flensborg Avis, der siden 1885 havde “gjort betydelig mere gavn, end et
lille dansk dagblad i Tønder kunne have gjort”. Der blev “voldt national
fortræd ved det arbejde, som er udfoldet fra flere sider for at undergrave
de danske forposters blad og trænge det ud”, for et partiblad kunne umuligt
bedre have kaldt til samling om de nationale opgaver i det vanskelige
Tønder amt end Flensborg Avis. Bladet havde i en årrække haft eget trykkeri
i Tønder til lokalsiderne, men “skønt holdertallet gik i vejret, var udgifterne
så store, at det blev uforsvarligt at fortsætte”.
Lejlighedsvis var der blevet talt om, at Flensborg Avis burde være et
rent mindretalsblad, men det var økonomisk uladsiggørligt. Desuden var
det at være et talerør og et vigtigt arbejdsredskab for den danske befolkning
syd for grænsen kun en del af bladets opgave. Den anden del var
nordpå, netop ...
“... i første række overfor Nordslesvig, men også overfor Danmark og Norden,
som er af allerstørste betydning, og som kun kan løses, når bladet har tilstrækkeligt
vægt i sig selv. Der er ikke for mange kræfter i Nordslesvig og Danmark, som
virker samlende. Det danske grænseblad har fra 1920 i en fast linje søgt at stride
sig frem mod det mål at samle den danske vilje i styrkeprøven mod syd under løsenet
front og bro. Der er for tiden stor fare for, at den mellemfolkelige tilnærmelse
kan blive slået i stykker på det for Danmark mest skæbnesvangre område. Det er
for tiden nødvendigere end nogen sinde at søge at bevare, hvad der kan bevares,
og samtidig at øge den indre danske styrke”.
I en anbefaling for Filskovs nye dagblad i Tønder var det blevet anført, at
det ville være “upåvirket af fremmed indflydelse”.
“For så vidt der skulle ligge en sigtelse heri, er det under det danske grænseblads
værdighed at svare herpå. Vi vedkender os at stå på det standpunkt, at der skal
vises ethvert folk retfærdighed, at vi skal anerkende ethvert folks ret til at bygge
sit eget hus, at vi særlig i denne gæringstid skal være varsomme med at dømme
373