hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Hermannsens påstand om en stedmoderlig behandling af førertalen
var intet mindre end dybt urimelig; hele forsiden var viet til førertalen,
der kronedes af en fem spalters overskrift! Men det var altså ikke nok for
Gestapo-Hermannsen, der gav den som overredaktør: “I det foreliggende
8 sider stærke nummer af Flensborg Avis er der flere helt betydningsløse
artikler og en hel side med Kirke og Samfund. Dette helt uvæsentlige og
helt igennem uaktuelle stof får betydeligt mere plads end førertalen, som
er ventet i hele verden med den allerstørste spænding. Avisens optræden
i denne sag kan efter herværende mening kun betragtes som en stor
taktløshed”. 19 Altså: Resten af avisens stof fyldte mere end gengivelsen af
Fører-talen. Deri bestod taktløsheden! Udbruddet af krigen havde tydeligvis
sat nye standarder for, hvad Flensborg Avis kunne tillade sig.
Mon dog ikke, at det snarere var Flensborg Avis’ fremhævelse af, at Hitler
i sin tale havde erklæret, at Tyskland nu ikke havde flere revisionskrav
undtagen kolonispørgsmålet, der var faldet de lokale for brystet?
Men det kunne man naturligvis ikke skrive! Det er vel overflødigt at tilføje,
at Ernst Schrøder fluks ekspederede Hermannsens indberetning videre
til Auswärtiges Amt. 20
Og sådan fortsatte det, måned efter måned: Hans Hermannsen sendte
sine indberetninger om formentlige taktløsheder i Flensborg Avis og Ernst
Schrøder ekspederede dem videre til Auswärtiges Amt. 21 Om han også har
sendt dem til Propagandaministeriet har ikke kunnet fastslås, men det er
nærliggende at antage. Som et sidste eksempel skal nævnes Hermannsens
indberetning af 11. oktober 1939. Denne gang var to artikler i Flensborg
Avis den 10. oktober 1939 faldet i øjnene: Den ene om Englands stilling på
havet og den anden om situationen efter den tysk-russiske deling af Polen.
I den første hed det bl.a., at England under Første Verdenskrig havde
kunnet blokere centralmagterne fra adgang til det åbne hav, og at England
også i denne krig ville kunne gøre dette. “Til sidst hedder det”, indberettede
Hermannsen, “at øriget udgør porten til Central- og Østeuropa, thi
også skibsfarten til Østersøen bliver ført gennem Nordsøen. Det er et andet
spørgsmål, i hvilken grad de siden 1914 så stærkt udviklede luft- og undervandsvåben
er i stand til at svække Englands stærke stilling på havet”.
I den anden artikel blev det sagt, at de russiske oliekilder havde “afgørende
betydning for Tyskland. Endvidere bliver der henvist til, at den
russiske olieproduktion ikke er så omfattende, at det tillader en stor eksport.
Den russiske olieeksport er i løbet af få år faldet fra 6 millioner ton
til 1 million ton, hedder det”. 22
Det var jo alvorlige sager, som kunne svække befolkningens tiltro til
den endelige tyske sejr – og måske endog til Førerens dømmekraft. Ernst
Schrøder sendte indberetningen til Auswärtiges Amt “til orientering”. Han
var “stadig af den mening, at der ikke skal gøres noget” imod Flensborg
Avis. Dog undlod han ikke at bemærke – hvad der forresten var usandt
–, at Flensborg Avis m.h.t. papir “slet ikke er underlagt nogen begrænsninger”.
Ernst Schrøder havde dog nu opnået, at Flensburger Nachrichten et
par dage om ugen kunne udkomme i et lidt større omfang, hvilket ville
betyde nogen “modvægt til Flensborg Avis’ virksomhed”. 23
800