hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

atter er grænsetyskerne, der har sat deres vilje igennem i Berlin. Flensburger Nachrichten
har, dette har tyske embedsmænd fortalt mig, flere gange klaget over, at
Flensborg Avis gang på gang fik stof fra Berlin, som de tyske læsere måtte undvære.
Jeg har holdt kampen gående så længe som muligt. I betragtning af alle
forhold er der ikke andet at gøre, end at jeg indtil videre standser mine daglige
korrespondancer til Flensborg Avis. Det er mit håb, at jeg engang ad åre skal få
mit egentlige arbejde ved dette blad. (...) Jeg vil ikke gerne have omtalt i bladet,
at jeg har måttet trække mig tilbage fra Flensborg Avis. Muligt, at Flensborg Avis vil
aftrykke den hoslagte tyske skrivelse. Hvis dette sker, kan Nationaltidende naturligvis
gøre det samme. Helst ikke offentliggøre andet, end der kommer til at stå
i Flensborg Avis. Jeg selv skal ikke så gerne angående denne sag i klammeri med
grænse tyskerne”.
Selvom Flensborg Avis ikke ligefrem havde lønnet Kronika fyrsteligt, så
betød opgivelsen af korrespondancerne alligevel noget. Han kom ned på
440 rigsmark månedligt, og det løb simpelthen ikke rundt. Aage Schoch
lovede at forsøge at skaffe Kronika en gageforhøjelse, “idet jeg overhovedet
ikke kan se, hvordan vi skulle kunne undvære Dem”. Det lykkedes.
Nationaltidendes bestyrelse gik uden videre med til at forhøje hans månedsløn
med 200 rigsmark. 116
Ernst Christiansen tog Kronikas beslutning om at opgive korrespondancerne
til Flensborg Avis til efterretning. Men han håbede dog, at det
ville være muligt for ham lejlighedsvis at skrive lidt om, hvad der rørte
sig i kultur- og selskabslivet i Berlin, uden at man kom ind på egentligt
nyhedsstof. Kronika fortsatte da også med at levere sine klummer under
mærket Jens, og Ernst Christiansen gjorde, hvad han kunne, for at honorere
dem med 20-25 mark pr. kronik. 117
Der var også kræfter i gang i Flensborg (navnlig Tage Jessen) for at få
Kronika tilbage til Generalsekretariatet, som han i 1920’erne havde været
tilknyttet som generalsekretær. Selvom han personligt ville være glad
for at have Kronika tilbage i Flensborg igen, ville Ernst Christiansen ikke
råde i det stykke, men lade kendsgerningerne, “som er hårde krabater”,
blive afgørende.
Andre sydslesvigere udtalte sig imod forslaget. Hjemme i Flensborg gik
Kronika endnu for at være – eller i det mindste for at have været – for venlig
over for nationalsocialismen. Blandt dem, der havde udtalt sig imod
hans tilbagevenden, var den tidligere kollega Julius Bogensee, arbejdsmand
Boysen, der anførte Kronikas artikler fra Nürnberg som anstød, og
lærer Niels Kjems, der var kommet med “en spydig bemærkning”. Men
den 20. januar 1939 blev der rent faktisk i det nyoprettede “folkeråds”
navn rettet henvendelse til Kronika om at overtage posten som generalsekretær;
et tilbud en rørt Kronika afslog med henvisning til, at han ikke
anså sig for at være den rette mand. 118
Andre sydslesvigere beklagede hans afgang: “Det er absolut et tab for
avisen, rent stofmæssigt set”, skrev senere generalsekretær Hans Ronald
Jørgensen til Kronika 22. november 1938. 119 Men det var også netop det,
der var meningen. Flensborg Avis’ potentielle indrepolitiske farlighed var
med Kronikas ophør reduceret meget betragteligt.
765