hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

værnepligten indføres – marts 1935
Det kom som en overraskelse, da værnepligten blev genindført i Tyskland
den 16. marts 1935. De tyske begrundelser blev loyalt gengivet i
Flensborg Avis: At Tyskland forgæves havde forsøgt at få de øvrige europæiske
nationer til at nedruste, og at indførelsen af værnepligten var nødvendig
for at kunne forsvare freden. 32 Ernst Christiansen kommenterede
det i en epistel den 17. marts 1935: “Det er et meget alvorligt budskab,
at der indføres almindelig værnepligt i Tyskland (...). Men udviklingen
har længe peget i den retning, og den fuldbyrdede kendsgerning vil forhåbentlig
vise Europa med grel klarhed, hvor bydende nødvendig en afrustning
på lige fod er”.
Der var ingen diskussion om, hvorvidt det danske mindretal skulle forsøge
at unddrage sig værnepligten: Erfaringerne fra før 1920 havde vist,
at ville de danske slesvigere bevare retten til deres hjemstavn, så “måtte
også denne bitre kalk tømmes. Den hårde, bitre følgeslutning blev draget
i verdenskrigens tunge år. Kun gennem disse ofre blev Nordsles vigs
genforening mulig”. Det danske mindretal kunne ikke nøjes med at rejse
krav; det måtte også fyldestgøre pligter, når de var en “ufravigelig forudsætning
for at bevare vor førstefødselsret”. Mindretallets løsen måtte
være at hævde retten til sin hjemstavn og bringe de ofre, der krævedes
hertil. 33
Nyhedens nedslag i dansk presse afstedkom denne kommentar: “Sensationsoverskrifter
for eksempel om tyske rustninger begynder igen at få
indpas i nogle danske blade. Det er hartad utroligt, at man ikke kan indse,
at Danmarks tarv bydende kræver mere tilbageholdenhed i det skæbnesvangre
europæiske spil”. 34
Men Ernst Christiansen nærede fortsat tiltro til Hitlers fredsvilje, og
nægtede at tro på de “sensationer”, som blev bragt til torvs om hans
fremtidsmål. I marts 1935 var en engelsk delegation i Berlin for at føre
forhandlinger med Hitler, og disse forhandlinger blev også behandlet i
dansk presse: “Med vældige overskrifter fortæller nogle blade – med et
enkelt engelsk blad som kilde, hvis holdning står i modstrid med den
øvrige engelske presses besindighed –, at Hitler i samtalerne med de engelske
sendemænd krævede korridoren, Øvreslesien, en del af Böhmen,
Østrig o.s.v. Enhver skulle kunne regne ud på sine fingre, at det tyske
riges fører ikke for eksempel sprænger pagten med Polen ved sådanne
krav. Meddelelsen er ren og skær sensation og ophidsning”. 35
Flensborg Avis troede endnu på Hitler. Og den tyske fører holdt den 21.
maj 1935 atter en stor tale, der syntes at bekræfte hans fredsvilje i ét og
alt. 36 Sådan blev den i hvert fald fremstillet i Flensborg Avis.
Det var hensigten med Hitlers store fredstale at få indførelsen af værnepligten
til at glide ned i den europæiske offentlighed. Det lykkedes.
427