hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

og oplevede, hvordan disse kædede et fredeligt dansk-tysk forhold og en
mulig tysk accept af grænsen direkte sammen med dansk dagspresses behandling
af Tyskland.
Flensborg Avis havde i kraft af sin stilling som indenlandsk avis med et
stort udenlandsk publikum – og ikke mindst i kraft af Kronikas dobbeltstilling
som korrespondent til både den indenlandske Flensborg Avis og
den udenlandske Nationaltidende – berøring med både Auswärtiges Amt og
begge Propagandaministeriets afdelinger for indenlandsk og udenlandsk
presse. Kronikas egenskab af udlandskorrespondent for Nationaltidende
gav ham en enorm fordel i forhold til hans tyske kolleger. Dertil kom, at
Kronika havde oparbejdet en række kontakter til forskellige myndighedspersoner,
som han kunne trække på, når særrettigheder til Flensborg Avis
skulle forhandles igennem. I et polykratisk system som det nationalsocialistiske
var det ofte vigtigere at kunne bevæge en højtstående og venligtsindet
embedsmand i et hvilket som helst ministerium til at gøre sin
indflydelse gældende, når en sag skulle lempes igennem system et, selv
når den lå uden for den pågældende embedsmands eget kompetenceområde.
Ved mange lejligheder viste det sig, at Kronika med held kunne
mobilisere sine kontakter til fordel for Flensborg Avis. Indtil 1935 var Kronikas
bedste kontakter navnlig placeret i Auswärtiges Amt (Alexander
Bogs) og Aussenpolitisches Amt (Thilo von Trotha, Karl Bömer); fra 1935 til
1938 navnlig i Aussenpolitisches Amt (Thilo von Trotha, Karl Bömer) og fra
1938-1941 navnlig i Propagandaministeriet (Karl Bömer, Werner Stephan).
Kronikas muligheder for at opnå heldige resultater steg og faldt i takt
med disse kontakters stigende eller dalende indflydelse. Kronikas tilstedeværelse
i Berlin var en vigtig faktor for at Flensborg Avis kunne udkomme
helt indtil 1945, men hans muligheder for at opnå positive forhandlingsresultater
afhang af, at de centrale myndigheder vedblivende anså
ham selv og Flensborg Avis for at være nyttige for tyske interesser.
En betragtelig del af Flensborg Avis’ problemer under nationalsocialistisk
styre var en følge af den almindelige ensretningsproces i samfundet.
Der var dog flere steder en udstrakt vilje til at tilstå Flensborg Avis
særlige rettigheder og indgå kompromiser, der tillod avisen at fortsætte.
Det gjaldt i den helt konkrete nyhedsformidling, men det gjaldt også
i den lange række af andre bestemmelser af mere strukturel karakter,
som sigte de på at ensrette den tyske presse. Der blev efter alt at dømme
hverken centralt eller lokalt direkte formuleret nogen retningslinjer med
henblik på Flensborg Avis. Man havde kun en mere generelt udtrykt velvilje
til at give avisen særlige rettigheder, og der var tilsyneladende i de ansvarlige
tyske instanser en vis uvilje mod at nedfælde særrettighederne på
skrift. Man foretrak ad hoc-løsninger – som jo også lettere lod sig omgøre.
Derfor var det ofte nødvendigt for Flensborg Avis og Kronika hver gang
at oprulle hele det arsenal af argumenter, der erfaringsmæssigt gav resultater.
Ad denne bagvej kan de overvejelser og grunde, der bestemte
den tyske politik over for Flensborg Avis, formuleres. De dispensationer,
som avisen søgte og fik – og forløbet omkring forhandlingerne om dem
– tegner et mønster: De første erfaringer viste, at der var udsigt til succes,
965