hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ket nazisme. Men Ernst Christiansen forsøgte alligevel efter bedste evne:
“Kyndige danske politikere – og De selv, hr. Statsminister, står i første
række – kan ikke være i tvivl om, at nu i den tyske kraft-koncentrations
tid er det i dansk folkelig og statslig interesse umuligt at henvise det danske
grænseblad til at klare sig ved egen økonomi under en valutasituation
som den foreliggende. En større nedskæring ville bringe de indtægter,
som findes endnu, til at svigte og ville helt eller delvis gøre det umuligt
for bladet at fylde sin post som hidindtil”. Målet måtte dog være at
arbejde hen imod at bladet som tidligere kunne klare sig selv, men den
virksomste hjælp ville være, om avisen kunne opnå større udbredelse i
Danmark. “Det synes mig ikke fantasteri, at der måtte kunne blive ca.
15.000 holdere i Danmark af det eneste danske grænseproblems blad, og
der synes mig at måtte være noget i vejen med det danske folkelige værn,
så længe dette ikke er nået”. 63
Ernst Christiansen orienterede samme dag Christmas Møller og Hans
Jefsen Christensen. 64 Han regnede fortsat med de to som allierede i sin
plan om at omdanne Flensborg Avis fra egnsnyhedsorgan til nationalt
samlings- og vækkelsesblad – en idé, han endnu ikke havde opgivet.
Hans Jefsen Christensen delte Ernst Christiansens bekymring for, at en
gennemgang af provinsavis-sagkyndige alene ville koncentrere sig om
økonomiske synspunkter og ignorere de nationale. Men han lovede at holde
sig orienteret og “påvirke stemningen i den af Dem antydede retning”. 65
Den 8. og 9. maj 1934 var redaktør L. Schiøtt Christensen fra Aalborg
Stiftstidende så – under ledsagelse af sønnen Alf, der var bogtrykker – på
besøg i Flensborg. Ernst Christiansens skrev i sin rapport om besøget til
Hans Jefsen Christensen: “Jeg kan ikke tænke mig andet, end at han vil
indberette, at driften i hovedsagen er forsvarlig ordnet, delvis betydeligt
mere beskedent end danske pressemænd er vant til, og at det ikke er muligt
at foreslå væsentlige besparelser”. Indtil resultatet forelå, måtte man
svæve i uvished. Før der var vished, kunne man ikke lægge nogen planer
for fremtiden. 66
Ernst Christiansens forventninger til L. Schiøttz Christensens redegørelse
kom til at stemme, og i passager var redegørelsen som talt direkte
ud af Ernst Christiansens hjerte. 67 Schiøttz Christensen skrev den 15.
maj 1934 til Stauning, at “nogen revolutionerende besparelse i driften
kan her ikke regnes med”. Enkelte steder kunne der dog spares: Avisens
ejendom på Nørretorv var erhvervet under gunstige valutaforhold, men
regnskabsposteringen gav ikke tilstrækkeligt overblik over ejendommens
rentabilitet eller over dens særlige status. Dette burde ændres. Men al
overflødig plads var udlejet. Bladet rådede selv over gode og rummelige
lokaliteter, gode bogtrykmaskiner til akcidensarbejde og en brugelig rotationspresse
med tilhørende bimaskiner samt fem gode Linotype sættemaskiner.
Kapaciteten stod dog ikke i noget rimeligt forhold til avisens
nuværende oplag, og akcidensen arbejdede kun for Duborgskolen og
andre nationale institutioner og foreninger syd for grænsen. Der burde
efter Schiøttz Christensens mening føres særskilt minutiøst regnskab for
denne afdeling, så alle enkeltheder kunne kontrolleres, men der ville dog
392