hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Så glimrende var tjansen nu heller ikke, og det tog Kronika flere års
hårdt arbejde at opnå rimelige ansættelsesbetingelser. Flensborg Avis havde
ikke råd til at betale ham noget videre, men betalte dog for de udgifter,
som direkte vedrørte hans virke for avisen. Han fik også allerede i
1930’erne tilsendt fødevarer fra familien og vennerne i Flensborg: Smør,
ost, pølse. Men det var lønnen fra Dagens Nyheder, der overhovedet satte
Kronika i stand til at eksistere i Berlin, som korrespondent for både dette
blad og Flensborg Avis – og med tiden også som uofficiel, “akkrediteret”
mindretalstalsmand. Men Dagens Nyheder befandt sig som så mange andre
aviser i 1930’erne, da bladkoncentrationen satte ind for alvor, i økonomisk
krise. Derfor var Kronikas ansættelse langt fra sikker. Året 1932
måtte han klare sig igennem på den meget beskedne løn, Flensborg Avis
havde haft råd til at give, foruden en række forskellige legater, som det
ledende Grænseforeningsmedlem Knud Dahl formidlede. På Dagens Nyheder
var han kun på prøve. Først fra sommeren 1933 blev Kronika fast
ansat. I forbindelse med fastansættelsen tilbragte Kronika et par dage på
redaktionen Ved Stranden i København, hvor blandt andet den udenrigspolitiske
redaktør, Nic. Blædel, satte Kronika ind i bladets arbejdsgange. 57
Kronikas kontrakt blev jævnligt genforhandlet. 58
Dagens Nyheder kørte i disse år på pumperne, og Kronika, der havde
tre måneders opsigelse, blev flere gange opsagt – ganske vist med forventet
genantagelse. Sidst på året 1934 så det helt skidt ud; samtlige medarbejdere
fik kontrakterne forlænget til 31. december 1934, men efter denne
dato vidste ingen, hvad der ville ske. Flere af bladets stjernemedarbejdere
blev head-hunted af konkurrerende aviser, deriblandt Nic. Blædel, der den
1. oktober 1934 gik til Berlingske Tidende. Berlingske Tidende havde ved flere
lejligheder også krogen ude efter Kronika. I foråret 1936 måtte den en
gang så stolte Ferslewske bladkoncern slå Dagens Nyheder sammen med
Nationaltidende.
Kronikas økonomiske situation forværredes desuden i takt med kronens
fald overfor marken. Flensborg Avis kunne ikke overkomme at lønne
ham med mere end 150 rigsmark månedligt, og Kronika hørte med sine
500 kroner i månedlig gage (svarende til ca. 260 rigsmark) fra Nationaltidende
til i den absolut billige ende. Men det begyndte at knibe for ham at
komme så meget ud i byen, som hans kontaktnet forpligtede til. I marts
1935 tog han mod til sig og skrev til chefredaktør på Nationaltidende Aage
Schoch. Forhandlingerne endte med, at Kronikas gage blev hævet fra 500
kroner til 400 rigsmark månedligt pr. 1. juli 1935. Det var ikke så meget,
som Kronika havde håbet på, men dog en ret klækkelig forbedring. På
Nationaltidende overvejede man kortvarigt at finde en anden løsning på
Berliner­korrespondancerne, men endte dog alligevel med at beholde
Kronika. 59 Der måtte imidlertid efter Kronikas skøn mindst 650 rigsmark
månedligt til, før det overhovedet løb rundt – og det var så endda kun
halvdelen af, hvad hans øvrige danske kolleger havde i gage. 60 “Livet i
Berlin – således som en pressemand må leve det – er dyrt”, forklarede han
Ernst Christiansen – og fik endnu en beskeden lønforhøjelse fra Flensborg
Avis på 50 rigsmark månedligt fra 1. oktober 1935. 61
112