hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

fyret tyske torpedoer mod en neutral, amerikansk torpedojager. 128 Man
sporer i Petersens skrivelse en vis ærgrelse over, at den formentlig i Propagandaministeriet
forfattede artikel til mistænkeliggørelse af Roosevelts
og amerikansk presses hensigter var blevet spoleret af den ubetænksomt
anbragte overskrift. L.P. Christensen anførte, at overskriften skulle have
været afsluttet med et spørgsmålstegn, men at dette ved en beklagelig fejl
var faldet bort.
Den 4. november 1941 faldt næste påtale fra Reichspropagandaamt: Flensborg
Avis havde den 1. november 1941 bragt meddelelse om anlæggelsen
af en branddam på øen Føhr. Sådanne meddelelser om lokale luftbeskyttelsestiltag
måtte ikke bringes, og Petersen bad avisen om fremover
at undlade dette. L.P. Christensen anførte, at meddelelsen havde været
bragt i tyske aviser, blandt andre Südtondernsche Zeitung 22. september
1941 og 13. oktober 1941, hvorved man havde fået den antagelse, at der
ikke var tale om en militær foranstaltning. Men man ville i fremtiden
undlade at bringe denne type meddelelser. 129
Alt dette kan synes som mindre vigtige indvendinger, men sammenlagt
var de temmelig sikkert en kilde til irritation hos de instanser, der
havde ansvaret for Rigets presse. Måske netop derfor blev der gjort et nyt
forsøg på at få bedre snor i Flensborg Avis.
Flensborg Avis havde op igennem 1930’erne været stillet friere end den øvrige
presse i Tyskland, der modtog en lind strøm af artikler fra Propagandaministeriet
og andre pressemyndigheder – og som ikke kunne undslå
sig for at trykke dem. I efteråret 1941 blev også Flensborg Avis omfattet af
denne ordning: Fra 29. oktober 1941 fremsendte Presseabteilung der Reichsregierung
ugentligt den såkaldte Zeitschriften-Dienst, hvis officielt ædle
formål det var at “lette” redaktionsarbejdet. I praksis var det naturligvis
en foranstaltning, der sikrede en ensrettet presse i Tyskland. Zeitschriften-
Dienst blev grundlagt i 1939 og indeholdt detaljerede anvisninger på hvad
der skulle skrives, hvordan det skulle skrives og hvilken hensigt man forventede
at opnå hos læserne. Foruden egentlige nyhedsartikler omfattede
Zeitschriften-Dienst og den tilknyttede Deutsche Wochendienst stofgrupper
som “Gedenktage”; “Aussprache unter uns”; ”Themen der Zeit” og så videre
– alt sammen trykkeklart (!). Dertil kom “fortrolig information”, der
“tjente til indretning af avisarbejdet”. 130 Alt dette materiale var naturligvis
strengt fortroligt – det måtte ikke slippe ud til befolkningen, at den
blev fodret med gennemtygget stof fra Propagandaministeriet. Det var så
fortroligt, at chefredaktøren end ikke måtte vise det til sin stedfortræder.
Retningslinjerne bestod af minutiøse anvisninger på, hvilke emner, der
skulle behandles på hvilken måde, hvad man burde lægge vægt på og
hvad man burde undgå, passende kilder at henvise til og passende citater
og andre data at underbygge artiklernes tendens med.
Tilsendelsen af dette stof betød umiddelbart en drastisk indskrænkning
af Flensborg Avis’ relative frihed, thi det sagde jo sig selv, at man ikke
kunne trykke egne artikler, der afveg fra de tilsendte retningslinjer og artikler.
I takt med det indskrænkede format under krigen, optog den slags
883