hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

digt mere aggressive udenrigspolitik – og repressive fremfærd over for
Flensborg Avis og tillægget Der Schleswiger. Først herefter blev “front og
bro”-løsenet et taktisk bestemt led i en elementær, kortsigtet overlevelsesstrategi.
tidsmæssig afgrænsning
De femten år fra nationalsocialismens gennembrud til dens endegyldige
nederlag udgør en naturlig afgrænsning i tid: i tidsrummet 1930-1933
kunne der endnu skrives helt frit om det nye politiske fænomen nationalsocialismen.
Det dansk-tyske grænseland var i perioden fra foråret 1933
til sommeren 1934 præget af slesvig-holstenske nazisters verbale frontalangreb
på grænsen, og der var tvivl om den nye, tyske regerings politik
over for Danmark, grænsen og mindretallet. Men samtidig så avisen med
stigende interesse og fascination på den nationale vækkelse, der tilsyneladende
foregik i tyskland. tidsrummet fra 1934 til 1937 var præget af tillid
til Hitlers fredsvilje og tro på, at nationalsocialismen ville give plads til
en fremtid som nationalt mindretal indenfor Det tredje Riges grænser, men
også af perioder med tvivl og angst for fremtiden. tvivlen blev i 1937-
1938 til vished, og tiden fra 1937 til krigs udbruddet i 1939 blev præget
af stigende modgang og indskrænkninger. Under krigen 1939-1945 gjaldt
det blot om at overleve – som avis og som nationalt mindretal. i maj 1945
begyndte med tysklands totale sammenbrud et helt nyt kapitel i Flensborg
Avis’ og Sydslesvigs historie. Det forekommer derfor naturligt at afslutte
den kronologiske ramme om afhandlingen den 4. maj 1945 om aftenen,
da den første engelske uniform viste sig i byen – netop i Flensborg
Avis’ bladhus på nørretorv.
Afgrænsningen i den anden ende er derimod mindre håndfast sat til ca.
1930, fordi det er nødvendigt at følge de udviklingslinjer, der førte frem
til Flensborg Avis’ situation og selvopfattelse i 1930’erne. 1933, året for Hitlers
magtovertagelse, udgør ikke noget skarpt skel. Der er tvært imod for
visse af problemstillingernes vedkommende tale om en betydelig grad af
konti nuitet. Det har derfor været nødvendigt at trække nogle væsentlige
linjer op fra avisens grund læggelse i 1869; fra redaktør Jens Jessens nationale
og politiske forestillings verden 1882-1906; fra Ernst Christiansens
overtagelse af chefredaktionen i 1906; fra afstemnings kampen 1918-1920
– og navnlig fra midten af 1920’erne, da tyskland stabiliseredes og Flensborg
Avis begyndte at indrette sig på en langvarig tilværelse som talerør
for et nationalt mindretal. Uden at gøre krav på at være udtømmende for
perioden 1906-1930 kan afhandlingen læses som en fortsættelse af min
bog “Flensborg Avis 1869-1906” fra 1994.
LItteRAtuR Og kILDeR
16