hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

kunne nu trods sine gode forbindelser i København næppe have vidst
det med sikkerhed. Hans bemærkninger om Grænselæren viser, hvor stor
vægt grænsetyskerne lagde på at få denne trussel mod deres arbejde inddæmmet.
I en ny artikel den 10. december 1937 fortsatte Flensburger Nachrichten
med sine angreb på Flensborg Avis, med tydelig adresse til de tyske myndigheder
om at gribe ind. Det blev bl.a. fremhævet, at Flensborg Avis havde
gengivet en passus af Hejmdals kommentar til Propagandaministeriets
berigtigelse, nemlig den, at “det ikke kan bestrides, at denne berigtigelse,
der kommer fra et embedskontor, ikke kan tjene til at styrke tillidsforholdet”.
Flensburger Nachrichten fremhævede, at Hejmdal var forbudt i Tyskland,
og det hed endvidere: “Vi slår endnu engang fast, at Flensborg Avis
aftrykker denne opfattelse i Hejmdal, og med gengivelsen deraf skal vel
bringes til udtryk, at man slutter sig til Hejmdals anskuelse”. 205 Det var nu
Ernst Schrøder, der havde fat i den lange ende, og han forsøgte nu at få
indskrænket også Flensborg Avis’ muligheder for at forsvare sig.
Størsteparten af den danske presse nøjedes med at meddele berigtigelsen.
Nic. Blædel på Berlingske Tidende kunne den 10. december 1937 dog ikke
undlade at bemærke, at man på Berlingske aldrig havde tillagt samtalen
af 26. august 1937 nogen betydning, at man i dens tilblivelse kun havde
“kunnet se udtryk for et dilettanteri og en naivitet, der burde være undgået”.
Det var hårde ord, og selvom de var rettede mod konkurrentens
Berliner-korrespondent, og derfor kunne være udtryk for et æselspark
til en modstander, så var der dog så megen sandhed i dem, at Kronika
med sin offentliggørelse af punkterne havde sat grænsespørgsmålet på
den dansk-tyske dagsorden på allerhøjeste niveau. Og det var nu engang
dansk politik at lade grænsespørgsmålet ligge.
12.26. ernst Schrøder fralægger sig ansvaret – og følger angrebet op december
1937
Både fra dansk presses og dansk udenrigstjenestes side blev Ernst Schrøder
entydigt udpeget som fredsforstyrreren. Måske derfor anså han det
for at være nødvendigt at korrigere denne opfattelse over for Auswärtiges
Amt. Den 14. december 1937 skrev han til Geheimrat von Grundherr:
“Efter vor samtale i dag har jeg endnu en gang set efter, hvordan den seneste
berigtigelse fra hr. Berndt er blevet til”. Schrøder kunne sende von
Grundherr afskrifter af Lohses breve til Goebbels og dennes svar. “Således
er sagen opstået, og berigtigelsen blev sendt til os den 4. december
1937. Men vi sagde intet til denne sag og havde heller intet at sige, thi berigtigelsen
var rettet til Flensborg Avis og Der Schleswiger”. Ernst Schrøder
havde nu skrevet til Ernst Kracht og Hinrich Lohse, at “der bør herske ro,
hvilket også er i overensstemmelse med mit inderste ønske. Det går ikke
an, at grænsespørgsmålet hele tiden gøres til en sag, om hvilken der dagligt
føres ophidsede diskussioner frem og tilbage. Men alt dette var jo slet
ikke sket, hvis ikke man havde forbudt Der Schleswiger”.
693