hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Der var altså stærke røster fra alle politiske partier fremme om, at den
danske regering burde trække sig væk fra mindretallet og Kronika – og at
man i hvert fald havde vovet sig for langt frem. Af de udtalelser, der blev
fremsat, må den lære af Der Schleswiger-affæren, som blev draget fra dansk
politisk side, blive, at P. Munchs forsigtige linje var den rigtige. Under alle
omstændigheder tydede de faldne udtalelser på, at Flensborg Avis i fremtiden
ikke længere kunne regne med en så massiv støtte i den danske presse,
som den kortvarigt havde oplevet omkring forbudet mod Der Schleswiger.
Munch rundede mødet af med at fastslå, at der “jo ikke forelå noget
ønske om en erklæring fra den nævnte side”. Det måtte slås fast, at det
var umuligt at undgå, at der blev skrevet om grænsespørgsmålet, men
den danske presse burde hævde det hovedsynspunkt, at “vi betragter
spørgsmålet som afgjort”. Propagandaministeriets rettelse var givet udslaget
af et pres, og man burde “ikke lukke øjnene for, at man overhovedet
ikke vil kunne lægge vægt på erklæringer af den art som den i august
overfor redaktør Kronika afgivne, når de fremsættes af underordnede
embedsmænd”. Rettelsen var nu kommet, og “det uheldige er, at den
slags skaber interesse for grænsespørgsmålet i Sydtyskland, en interesse,
som i øvrigt også opflammes gennem historieundervisningen i skolerne,
hvorved der skabes en indstilling, som ikke vil kunne standses fra dansk
side, men i videst mulig udstrækning bør mildnes, bl.a. ved, at man ikke
vover sig ud i diskussioner om grænsen”. 203
For mindretallet og Flensborg Avis betød det, at de ville kunne forvente
mindre offentlig støtte fra Danmark i fremtiden.
12.25. nederlag i Der Schleswiger-affæren – december 1937
Nederlaget var altså en kendsgerning. Og Ernst Christiansen var i Flensborg
Avis ikke sen til at pege på synderen: Den 10. december 1937 citerede
han fra en artikel i Flensburger Nachrichten den 9. december 1937, som man
anså Ernst Schrøder for at være hel eller delvis forfatter til. Tilsvarende eller
lignende artikler blev i de samme dage offentliggjort i Südtondernsche
Zeitung, Schleswig-Holsteinische Landeszeitung og Schleswiger Nach richten.
Det var “interessant”, fandt Ernst Christiansen, at den med fed tryk i
Flensburger Nachrichtens artikel fremhævede rettelse stemte ordret overens
med Berndts skrivelse; forfatteren til artiklen havde altså haft en kopi
af originalbrevet, thi en tilbageoversættelse fra Flensborg Avis, hvor det var
blevet offentliggjort, kunne aldrig blive så ordret. Også dette bekræftede
efter Flensborg Avis’ mening, at forfatteren var Ernst Schrøder, “der jo i
slutningen af oktober modtoges af Gøbbels”.
I Flensburger Nachrichtens artikel hed det, at der med Propagandaministeriets
rettelse var draget slutstreg under Der Schleswiger-sagen. “For den
danske side en noget blamabel slutstreg, for det har nu vist sig, at alle de
sidste måneders skolemesteragtige og spotske [“hämische”] kommentarer
i Flensborg Avis, der byggede på den urigtige gengivelse af hin samtale,
gik ud fra falske forudsætninger”. Hertil bemærkede Flensborg Avis, at man
på intet tidspunkt havde anslået en hoverende tone, men kun fremhævet
689