hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tid. Foruden at sige front og bro må vi sige til os selv: Arbejde for det bedste,
men regne med det værste!” 166 Alligevel var han optimist.
Det samme var Ernst Christiansen, også selvom Nordmark-Jugend og
Ernst Schrøder jo “ikke netop er omvendt”, skrev han til Kronika den 19.
november 1937. “Men det, der siges det pågældende sted, skal vel også
forstås cum grano salis”. Ernst Christiansen var dog glad for, at sagen med
hensyn til Kronikas stilling var blevet ordnet. “Om end det altid har været
min retningslinje, at vi skal regne med det værste og arbejde på det
bedste, så tror jeg, at vi efter alle erfaringer kan tillade os nogen rolig fasthed
med tryghed i vor gode sag”. 167
Rolig fasthed skulle der til; det var så sandt, som det var sagt. Det
gjaldt endvidere om at undgå uoverlagte ytringer. Et tegn på, at situationen
hurtigt kunne ændre sig til det værre, var Gestapos beslaglæggelse af
Südsch leswigsche Flugschriftens nyeste nummer få dage før, den 16. november
1937. Flyveskrifterne, som Peter Lassen-Strukstrup med økonomisk
bistand fra Slesvig-Ligaen med ujævne mellemrum havde udsendt siden
1927, og som i hovedsagen argumenterede for at hele Slesvig var urdansk
ud fra samme bevisførelse – men langt fra så elegant og overbevisende
– som Eskildsens Dansk Grænselære, lå færdigtrykte i 6000 eksemplarer,
da de blev beslaglagt på Flensborg Avis’ trykkeri. Gestapo angav ikke nogen
grund. 168 Men det er nærliggende at kæde beslaglæggelsen sammen
med den kampagne, som Ernst Schrøder næsten samtidig lancerede imod
Slesvig-Ligaen.
12.22. Slesvig-Ligaen vælter spillet over ende – november 1937
Der var i de forløbne uger i oktober 1937 fra dansk side blevet arbejdet
hektisk for at inddæmme alle udtalelser, der kunne fortolkes i provokerende
retning af tyskerne; pressen var taget i ed og det samme var Grænseforeningen.
Der var kort sagt blevet lagt låg på næsten alle de kredse,
der kunne tænke sig at kommentere sagen. Men man havde glemt at tage
højde for Slesvig-Ligaen, der med en timing, der næsten krævede et talent
ud over det sædvanlige, væltede hele spillet om Der Schleswiger og den
dansk-tyske grænse afspænding over ende.
Den 23. oktober 1937 havde Slesvig-Ligaen – eller “Ligaen D.D.D”. for
“Danmark – Dannebrog – Dannevirke” – nemlig holdt et stort møde i
Grundtvigshus i København. Mødet var efter alt at dømme optakten til
en større hvervekampagne. På mødet var der blevet taget skarpt afstand
fra de mere forsonlige toner over for tyskerne, der lød fra yngre danskeres
side; en sådan tale skyldtes udelukkende, at de yngre ikke kendte tyskerne,
der stadig uforsonligt talte om “stjålent land” i Nordslesvig. Formanden
for Ligaen, kaptajn og kammerjunker Hector Boeck, besvarede
på mødet forskellige angreb på foreningen, idet han erklærede, at Slesvig-Ligaen
stadig ville vise flaget og ikke – sådan som Grænseforeningen –
nøjes med at støtte det nuværende danske mindretal; man ville derimod
bidrage til at gøre det større! Sydslesvigerne var fra Arilds tid danske og
ville – med Guds hjælp – blive det igen. Nu gjaldt det om at opdyrke jord
664