hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

de formentlig har taget ansvaret for censuren på egen kappe og jo helst
ikke må udsættes for eventuelle ubehageligheder”. 66
Politimester A. Bjerre i Gråsten sendte straks ansøgningen videre med
anbefaling til Justitsministeriet. Et forbud ville være “ganske katastrofalt”
for avisen, skrev Bjerre, og han havde givet besked om, at der foreløbig
ikke skulle skrides ind fra dansk side imod arrangementet. Bjerre havde
personligt opsøgt lederen af den tyske paskontrol, kriminalsekretær Ruhnau,
der var “meget forstående over for avisens vanskeligheder, og han
var villig til – som hidtil – at gennemlæse brevene, ligesom han intet havde
at erindre imod, at trafikken fortsatte som hidtil”. 67
Justitsministeriet sendte sagen videre til Udenrigsministeriet med bøn
om en udtalelse. Her mente man, at det utvivlsomt var af “allerstørste
betydning for Flensborg Avis, at førnævnte fremgangsmåde fortsættes, og
således set har Udenrigsministeriet al grund til at støtte andragendet. På
den anden side vil det formentlig være hverken principielt rigtigt eller
nødvendigt, at Udenrigsministeriet i sin besvarelse til Justitsministeriet
anbefaler andragendet imødekommen, idet det formentlig vil være tilstrækkeligt
at anføre, at Udenrigsministeriet for sit eget vedkommende
ingen bemærkninger har at fremsætte i sagen”. 68
Og således lagde heller ikke danske myndigheder hindringer i vejen
for denne noget uortodokse grænsepassage.
På trods af megen træghed i systemet var der dog i alle led en udpræget
vilje til at afhjælpe problemerne for Flensborg Avis: Propagandaministeriet,
Reichsverband der deutschen Presse, Gestapo, Overborgmesteren og
Auswärtiges Amt på tysk side, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og
politiet på dansk side – alle var på den ene eller den anden måde implicerede
i det komplicerede spil med at få lempet Flensborg Avis igennem de
farer, der på den ene eller den anden måde truede dens eksistens. De instanser,
der voldte alvorlige problemer, var de lokale: Postamt Flensburg
og Flensborg Industri- og Handelskammer. Det må formodes, at årsagen
til dette var en lokalt bestemt, slesvig-holstensk modvilje mod Flensborg
Avis.
14.8. advarsler og angiverier 1939-1940
Krigen var ikke mange dage gammel, da Flensborg Avis fik sin første påtale.
Den 5. september 1939 bragte man en meddelelse om, at en flyvemaskine
havde kastet to bomber over Esbjerg, hvorved der var anrettet
betydelig materiel skade og gået mindst to menneskeliv tabt. “Bomberne
stammer fra en flyvemaskine, hvis nationalitet ikke er fastslået. Maskinen
er hørt, men ikke set”, hed det afslutningsvis i meddelelsen. 69
Gestapo var i telefonen få timer efter offentliggørelsen. Chefens stedfortræder,
hr. Johannes Johannsen, tildelte L.P. Christensen en påtale (“Beanstandung”),
fordi avisen ikke havde meddelt den berlinske kommentar
til episoden aftenen i forvejen – i hvilken man havde fastslået, at det drejede
sig om engelske fly – og fordi meddelelsens sidste passus tillod den
mulighed, at det kunne være en tysk flyver, der havde kastet bomben.
819