hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

om Tyskland, og dens ledere blev ofte citeret med tilslutning på ledende
sted. 34 Dette antyder, at rammerne for Flensborg Avis i praksis i hvert fald
ikke var snævrere end for Frankfurter Zeitung. Andre dagblade kunne ikke
tillade sig at gå helt så vidt.
8.2. ensretningen af den sydslesvigske tyske presse 1933-1936
De første SA-aktioner mod pressen i foråret 1933 gik navnlig ud over
kommunister og socialdemokrater, men heller ikke borgerlige pressefolk,
der på den ene eller den anden måde havde pådraget sig nationalsocialisternes
vrede, kunne føle sig sikre. Det gjaldt også i Flensborg. I
den første “vilde” tid efter den nazistiske magtovertagelse fik f.eks. redaktør
Ernst Schrøder det vanskeligt. Han var tilsyneladende endda nær
ved personligt at blive ausgeschaltet: En flok SS-mænd havde i marts 1933
angiveligt sat sig for at drukne ham i havnen. 35 Som dansk statsborger
måtte han søge tilflugt på det danske konsulat. Hans Korrespondenzbüro
Nordschleswig, der tidligere havde domineret dækningen af grænsepolitiske
emner i den slesvig-holstenske presse blev – dog uden held – forsøgt
undertrykt, men måtte de følgende år langsomt tilkæmpe sig sin gamle
stilling. Her gav hans post som bestyrelsesformand for Nordschleswigsche
Zeitung ham dog en sikker platform, som han ikke uden videre lod sig
fjerne fra. Men først da overborgmester Wilh. Sievers i februar 1936 blev
afskediget, trådte Ernst Schrøder og KNS ud af den skyggetilværelse, den
indtil da havde befundet sig i.
De lokale slesvig-holstenske nazister, som Ernst Schrøder før 1933 havde
polemiseret imod, fandt både ham og KNS alt for eftergivende og spage
i grænsekampen; de mente, at der måtte tages ganske anderledes hårdhændet
og håndfast fat og satte Korrespondenzbüro Nordschleswig under
pres. Ernst Schrøder måtte i foråret 1933 se sig udkonkurreret af NSDAP’s
egen lokale grænselandsekspert, pastor J.L. Peperkorn, der lagde ud med
helt ubeherskede angreb på grænsen, Danmark og danske personligheder,
og den officielle partiavis, Schleswig-Holsteinische Tageszeitung, agiterede
direkte for, at Tyskland burde tage “det forarmede Nordslesvig” tilbage,
da Danmark helt åbenbart ikke magtede at administrere det. 36
I en samtale med konsul Lauritz Larsen i Flensborg den 28. februar
1933 bad Ernst Schrøder om hjælp. Og selvom Ernst Schrøder havde al
mulig grund til at smøre tykt på, så ramte hans karakteristik af den nationalsocialist,
der med ét gav tonen an i tysk grænsepolitik, næppe helt ved
siden af. Han betegnede pastor Peperkorn som en Dummkopf og en Teaterfigur,
hvis forestillinger om udenrigspolitik var ganske “vilde og fantastiske”.
Nazisternes formentlig sagkyndige i grænsespørgsmål vidste
absolut “intet derom”. Han havde angiveligt blandt andet sagt til Ernst
Schrøder, at det danske mindretal burde “smides ud af landet”. Pastor
Peperkorns udtryksform var helt igennem præget af den sædvanlige nazi-knytnæve-facon
og hans opfattelse typisk nationalsocialistisk på den
måde, at den mest radikale løsning på et problem også betragtedes som
den bedste.
324