hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lighed. Desuden mente man, at Flensborg Avis’ loyale nyhedsformidling
om tyskland nød større troværdighed i norden end den ensrettede tyske
presse, som dér blev betragtet som utroværdig. Dertil kom, at Flensborg
Avis’ forsigtige nyhedsformidling afbalancerede den stærkt kritiske danske
presses tysklandsdækning. De centrale myndigheder i berlin afvejede
til stadighed fordele og ulemper ved at tilstå avisen forholdsvis frihed. De
vurderede den udenrigspolitiske nytte af avisen og sammenholdt denne
med den eventuelle indenrigspolitiske skade, som avisens ikke-ensrettede
nyhedsformidling kunne volde på den tyske befolkning. Myndighederne
skelnede dog mellem avisens to udgaver: Den dansksprogede Flensborg
Avis, der var udenrigspolitisk nyttig, men indenrigspolitisk mindre farlig,
og det tysksprogede bilag Der Schleswiger, der kunne være indenrigspolitisk
skadeligt. Med i afvejningen var desuden den nytte, som avisens
medarbejder Jacob Kronika gjorde i kraft af sit samtidige medarbejderskab
ved det store københavnske dagblad Nationaltidende.
De centrale myndigheder var tilbøjelige til at lade de udenrigspolitiske
hensyn veje tungest. Denne vurdering deltes ikke af grænsetyskerne i
Slesvig-Holsten, for hvem grænsespørgsmålet havde første prioritet. De
forsøgte at påvirke de centrale myndigheder til en mere restriktiv kurs.
Dette skete af to grunde: Dels fordi man anså Flensborg Avis for at være
en forhindring for den ønskede grænserevision mod nord og dels fordi
man anså avisen – og ikke mindst dens tysksprogede tillæg – for at være
udtryk for en dansk separatisme i Sydslesvig. Avisen formåede på grund
af det nazistiske regimes polykrati at manøvrere mellem de forskellige instanser
og bevare eller tilkæmpe sig rettigheder, som den øvrige presse
ikke fik. Avisens råderum blev dog stadig mere snævert, efterhånden
som slesvig-holstenerne havde held til at sætte deres argumenter igennem
over for berlin.
Iv. Flensborg Avis som holdningsavis
Den hidtidige forskning har konstateret Flensborg Avis’ fascination af nationalsocialismen.
Det skal undersøges nærmere, hvori denne fascination
bestod og på hvilken måde, den kom til udtryk. Den hidtidige forskning
har endvidere betegnet Ernst Christiansens ideologi, det såkaldte front
og bro-løsen, som han selv udlagde som “national selvhævdelse og mellemfolkelig
forståelse”, som en taktisk bestemt overlevelsesstrategi, som
skulle dække over avisens vedvarende arbejde for en sydligere grænse.
Hvilken ideologisk holdning prægede oprindeligt Flensborg Avis og hvilke
tilpasninger foretog den, da det i slutningen af 1920’erne stod klart,
at en genforening af Sydslesvig havde lange udsigter? og hvilke tilpasninger
foretog den fra januar 1933 i forhold til nationalsocialismen som
ideologi og styreform? i hvilket omfang var der tale om tvungen eller
frivillig tilpasning? og i tilfælde af det sidste: beroede tilpasningen på et
ideologisk slægtsskab mellem Flensborg Avis’ og nationalsocialismens syn
på nationalitet, folkefællesskab og regeringsform?
Der skal redegøres for udviklingen i avisens nationale og politiske ideo-
14