hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

te Danmarks interesse, således som denne blev defineret af den danske
udenrigstjeneste – i hvert fald, når det gjaldt behandlingen af tysk indenrigspolitik.
Mødet med Berlin havde dog sat tanker i sving hos Kronika:
“Jeg har tænkt meget over vort, over Danmarks, dansk journalistiks forhold
til de store ting, som foregår i verden. Når vi ses, må vi tale sammen
om dette problem”, skrev han til Ernst Christiansen den 28. juni 1932.
Om tysk politik kunne der “jo siges meget”. Men efter Kronikas vurdering
havde Første Verdenskrig “været forgæves. Havde tysk demokrati
efter 1918 sagt den fulde sandhed til folket, så var den prøjsisk­altyske
reaktion ikke engang kommet til magten. Det tyske folk befinder sig i den
dybeste åndelige nød og vildfarelse”. 65
Per Faber kunne i en indberetning til Udenrigsministeriets Pressebureau
den 25. oktober 1932 konstatere: “Selv står jeg, hvad De formentlig
ved, i fortrolig kontakt med redaktør Kronika, som stadig holder sin redaktion
godt underrettet, og redaktionen står, som det også vil vides, i
en tilpas intim forbindelse med Lauritz Larsen”. Man var i det hele taget
i det danske udenrigsministerium, i gesandtskabet i Berlin og i konsulatet
i Flensborg svært godt tilfredse med, at de forenede anstrengelser m.h.t.
at få manipuleret Kronika og hans avis i den rigtige retning havde vist sig
så virkningsfulde. Og Der Schleswiger var stort set efter Kronikas afgang
blevet lammefrom; forløb bladet sig en enkelt gang, tøvede man ikke
længere med at rette direkte henvendelse til bladets ledende pen, Tage
Jessen, der prompte efterkom eventuelle henstillinger.
I forbindelse med en temmelig polemisk fem­spaltet artikel af filologen
Gudmund Schütte greb Lauritz Larsen endog direkte ind. Gudmund
Schütte, der var en flittig bidragyder til mindretalspressen, var gået til angreb
på et tysk indlæg, der havde været trykt i forskellige aviser. Første
del af Schüttes artikel var blevet bragt på ledende plads i Der Schleswiger
den 15. juli 1932. Det var et typisk kraftfuldt indlæg fra Schüttes side i
den videnskabelige debat – der i den danske­tyske grænsepresse til tider
havde karakter af uendelig feuilleton – om hvorvidt det var nordgermanere
eller vestgermanere, der var Slesvigs oprindelige indbyggere. Dette var
et spørgsmål, som både dansk og tysk presse i grænselandet betragtede
med den allerstørste interesse og diskuterede lidenskabeligt, thi det drejede
sig om intet mindre end hvilket af de to folk – det danske eller det
tyske – der havde “førstefødselsretten” i Slesvig og dermed retten til at
missionere nationalt iblandt Slesvigs indbyggere.
Et tysk dagblad havde taget anstød af Schüttes tone, og gesandten i
Berlin, Herluf Zahle, bad derfor Lauritz Larsen i Flensborg om at tage affære
overfor bladets ansvarlige redaktion. Dette fandt Larsen anledning
til den 20. juli 1932, og han kunne beroligende meddele, at “Tage Jessen
blev selv aldeles overrasket”, da han fik forevist det forvorpne Schüttecitat.
Jessens forsvar antyder desuden også, hvorfor hans redaktionelle
linje som regel vakte mindre anstød end Kronikas: Jessen havde såmænd
blot klippet et længere polemisk indlæg fra Schüttes pen i passende stykker
og fordelt dem på ledende plads i bladet, men havde altså under sin
forudgående gennemlæsning ikke bemærket det kraftige ordvalg. Tage
115