hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

mod Tyskland efter den 9. april 1940, da de i så fald kunne dømmes direkte
af den tyske krigsret. Dette viste sig ikke at være tilfældet, og de belastede
blev siden overgivet til de danske myndigheder til retsforfølgelse
efter dansk lovgivning. Dette førte til domfældelser på fem års fængsel til
skræddermester Hans Peter Lühtje, Aabenraa, blandt andet for at have
modtaget 7.000 kr. af Dons til gengæld for i tidsrummet 1937-1940 at have
skaffet oplysninger om tyske militære forhold, og fem års fængsel til
gårdejer Alfred Sophus Ebbe Petersen, Tønder. Jens Andersen Dons blev
ved Københavns byret den 11. december 1940 fundet skyldig i betalt spionage
på dansk område mod Tyskland til fordel for fransk og britisk efterretningsvæsen
siden 1927 og idømt fem års fængsel efter straffelovens
§105. I dommen konstateredes det ved lægelige erklæringer som en formildende
omstændighed, at Dons i årevis periodisk havde vist tydelige
tegn på sindssygdom. Han døde i Horsens Statsfængsel den 18. juli 1942.
Af alle tænkelige myndigheder var det naturligvis skattevæsenet, der
længst beskæftigede sig med sagen: de kæmpede indædt i årevis for at
beslaglægge de 37.000 kroner, der stod på Dons’ konto i England!
Hvordan Viggo Lausten passer ind i denne fantastiske historie er svært
at fastslå. Det står fast, at Jens Andersen Dons m.fl. på dansk grund rent
faktisk spionerede til fordel for England imod Tyskland i tidsrummet før
9. april 1940, hvorfor de blev dømt efter dansk lov. Det står også fast, at
Jens Andersen Dons kendte Viggo Lausten og jævnligt kom på Tønderredaktionen
– men det gør ikke nødvendigvis Viggo Lausten til britisk
spion. Det er af historikeren H.E. Sørensen blevet foreslået, 37 at Lausten
skulle have modtaget forskellige beløb af Dons, der gerne spenderede
penge for at have en klemme på folk, og anført, at den unge og ikke særligt
velhavende redaktør var i besiddelse af et dyrt fotografiapparat, som
enken efter hans død solgte for 1.000 kroner. Det er H.E. Sørensens tese,
at Lausten, der i lighed med Flensborg Avis’ øvrige ansatte blev lønnet
såre beskedent, måske “i et svagt øjeblik” har taget imod penge fra
Dons og dermed “lidt efter lidt var blevet spundet ind i Dons’ net”, at
Dons efterfølgende skulle have forlangt noget til gengæld – måske fotos
fra det dyre apparat? Dette lyder ikke ganske usandsynligt. H.E. Sørensen
afviser dog, at Lausten, der var sig sin stilling som tysk statsborger
og medarbejder ved den i Tyskland udkommende Flensborg Avis yderst
bevidst, direkte har drevet spionage. Men at den idealistiske Lausten kan
have givet oplysninger til skade for Tyskland videre til Dons, vil H.E. Sørensen
ikke helt afvise; dog kan Lausten næppe have vidst noget af betydning.
Sandsynligheden taler for, som H.E. Sørensen også anfører, at
den lidt naive Lausten over for Dons har ladet munden løbe om stort og
småt, uden at ane, hvad Dons ville bruge oplysningerne til. Britiske arkiver
– der omkring sådanne spørgsmål ganske vist er nærmest hermetisk
lukkede – har ikke afsløret nogen forbindelse til Viggo Lausten, og intet i
Laustens optegnelser fra arresten i Aabenraa, 38 fra hans samtaler med besøgende,
eller fra hans breve til hustruen og andre tyder på, at han ikke
skulle have den bedste samvittighed i verden. Intet i hans egne optegnel-
844