hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

egen. Tanken placerede Sønderjylland i en helt central position som formidler
mellem Norden og Europa: Tysklands (og verdens) kulturelle og
politiske påvirkning skulle først en tur igennem Sønderjylland, hvor den
takket være Sønderjyllands faste danskhed blev omformet og fik et dansknordisk
præg. Heri bestod Sønderjyllands helt særlige opgave som “front
og bro”. De tanker, som Norden optog og prægede i nordisk retning, blev
derved forædlet og fuldkommengjort, hvorefter de fra Norden – i ny og forbedret
skikkelse – havde bud til hele verden. Det dansk-tyske grænseland
indtog således en nøgleposition i hele menneskeslægtens udvikling. Det
placerede samtidig Flensborg Avis i en helt central stilling, først og fremmest
som formidler mellem dansk og tysk – og dernæst i det større perspektiv
som medvirkende til en ny måde at være mellemfolkelig på.
Der var faktisk temmelig langt fra traditionel dansk, anti-tysk nationalisme
til det standpunkt, som Flensborg Avis stod for.
Det mellemfolkelige element svarer helt til de tanker, som også de danske
højskoler i 1920’erne som en konsekvens af Første Verdenskrig 8 og senere
af nationalsocialismens gennembrud i Tyskland tog op, ikke mindst
Askov og Frederiksborg Højskoler med C.P.O. Christiansens ny-nordiske
tanke. Dette menneskesyn var kristent. Det enkelte folk havde ret til frihed
og selvstændighed, og frihedsidéerne var grundlæggende principper
i samfundet og de enkelte samfund imellem. Synspunktet bliver “grundtvigsk”,
når det sættes ind i en gudgivet sammenhæng og bliver opfattet
som et kald til de enkelte af Nordens folk til at realisere sig selv ud fra
hver sin egenart. På denne måde kunne Nordens folk samlet – med den
norske højskolemand Olav Akerlies ord – blive “et lysende fyrtårn på vejen
mod frihed og fred for alle mennesker og folk”. 9 Denne grundtvigske
historieopfattelse er af historikeren Jens Chr. Manniche blevet karakteriseret
som “en ejendommelig blanding af kristendom, folk (nationalitet)
og nordiskhed, der tillægger Nordens folk (og ikke mindst det danske) en
afgørende central placering i den verdenshistoriske udvikling”. 10 Det var
faktisk lige akkurat således, Ernst Christiansen så på sagen.
“Front og bro” blev dermed knyttet til fredssagen og den internationale
forståelse. Også dette var tanker, som navnlig efter Første Verdenskrig
vandt stærk udbredelse i danske højskolekredse, hvor bestræbelserne for
internationalt samarbejde og krigsforhindrende initiativer blev taget op –
ikke mindst Folkeforbundets arbejde blev fulgt med opmærksomhed. 11
Det mellemfolkelige samvirke skulle også ifølge Ernst Christiansen
føre til fred mellem nationerne. Han gik for eksempel skarpt imod NSDAP,
da partiet i december 1930 foranstaltede kæmpe-demonstrationer imod
visningen af filmatiseringen af Erich Maria Remarques roman Intet nyt fra
vestfronten. I en leder i Flensborg Avis den 12. december 1930 spurgte han:
“Hvorfor sætter nationalsocialisterne himmel og jord i bevægelse for at få
Remarque-filmen slået ned? Den er krænkende for den tyske hær, siges
der. Skulle det være krænkende for den tyske hær at prøve på at give de
nulevende en forestilling om, hvad der er døjet i krigen? Sandheden er
den, at man frygter for, at en sådan usminket mindelse om krigen skal
underbygge fredsviljen og skade partiets hensynsløse ophidselse af liden-
81