hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

mel og hav og et par hundrede sømil øst for Brasilien. Tanken samler sig
i en bøn om indre styrke og en bøn for hele den blindt stridende menneskeslægt”.
Den 24. august 1939, dagen for underskrivelsen af den tysk-sovjetiske
ikke-angrebspagt, der gav Hitler frie hænder til indmarchen i Polen, hedder
det i et rejsebrev: “I aftes og i morges flere alarmerende nyheder.
Svinder ethvert håb? Ved firetiden i morges vuggede skibet sagtelig af
sted under en stjernehimmel så pragtfuld, at det kunne gøre ondt i sindet
under disse døgns modstridende tanker ... en verden skønnere end
i noget eventyr, og alt imens et bankende menneskehjerte, som håber og
frygter og tvivler og tror. Et barnesind, som finder sig selv igen i de gamle
ord: Fadervor, du som er i himlen”.
Disse sidste rejsebreve blev trykt i Flensborg Avis den 25. september
1939 og 26. september 1939 – og da var verdenskrigen for længst brudt
ud.
14.2. På vej mod krigen – august 1939
Efterhånden som august 1939 skred frem blev det tydeligt, at det faldt
Flensborg Avis mere end vanskeligt at tro på de tyske meddelelser om polakkernes
behandling af det tyske mindretal. Man var efterhånden blevet
fortrolig med den tyske propagandamaskines funktion. Desuden var polakkerne
de danske slesvigeres gamle venner og kampfæller. Der havde
eksisteret et samarbejde mellem de danske og polske mindretal siden
Wilhelm I.’s regeringstid, et samarbejde, der var blevet fortsat på trods
af alle omskiftelser; der eksisterede nære venskaber mellem danskere og
polakker, og der var tætte forbindelser imellem de to grænseegne – også
informationsmæssigt. Man var på redaktionen på Nørretorv ikke ganske
ubekendt med, hvordan forholdene i virkeligheden var ved den polsktyske
grænse.
Flensborg Avis kunne ganske vist ikke komme uden om at bringe de
tyske rædselsberetninger, men avisens egne kommentarer – så forsigtige
de end var – lod dog tydelige forbehold skinne igennem. Følgende kommentar
om Danzig-spørgsmålet fra udenrigsrubrikken Verdens Gang den
13. august 1939, forfattet af Tage Jessen, var ikke utypisk i sin tvetydighed:
“Man lægger mærke til, at den tyske presse i den sidste tid bringer
mange meddelelser om polske forfølgelser mod medlemmer af det tyske
mindretal i Polen. Dette kunne tyde på, at stemningen er ophidset”.
Hvad var det rent faktisk, Tage Jessen her kommenterede? Var det ikke
stemningen i Tyskland snarere end stemningen i Polen? Den stemning, der
var et resultat af meddelelserne i den tyske presse snarere end af de påståede
forfølgelser på polsk område? Kommentaren stod under alle omstændigheder
åben for fortolkning.
Der synes desuden at blive taget større forbehold over for de tyske
meddelelser end vanligt. Disse blev ikke alene indledt med et “efter hvad
det tyske telegrambureau meddeler ..”. eller lignende, hvor et “DNB,
mandag” måske kunne have gjort det; der blev også løbende i artiklerne
791