hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

gerning så at sige undergraves og diskvalificeres ved det”. Men Ernst
Christiansen tvivlede ikke på, at Stauning i kraft af sin “myndighed” og
sit “fædrelandssind” kunne skabe den rette løsning, og at han “vistnok er
den eneste, der kan det”. 45
Beskyldningerne mod bladet for “nazisme” kom Ernst Christiansen
ikke ind på – og det var vel i virkeligheden dér, snarere end i økonomien,
den socialdemokratiske hund lå begravet.
9.3. en jøde eller en hjemmetysker – udenrigsministeriet griber ind
Der er ikke noget, der er så galt, at det ikke kan blive meget værre. I et
forsøg på at komme ud over valutavanskelighederne, var der blevet søgt
om at måtte udbetale Flensborg Avis såkaldte “turistmark”. Sidst i marts
1934 kom der afslag. 46 Ernst Christiansen gav dog ikke op, og henvendte
sig den 3. april 1934 til direktøren for den flensborgske rigsbankfilial –
med det for en mand i en sådan stilling særdeles passende navn Setzepfandt.
Setzepfandt foreslog, at den, der ville sende avisen kroner, på
egen hånd kunne erhverve sig såkaldte registermark. På Ernst Christiansens
spørgsmål om, hvorvidt dette var muligt, svarede han ja – uden dog
at indlade sig på at give nærmere oplysning. Dette ville dog formentlig
komme til at betyde, at man fra tysk side ville få fuldt indblik i de økonomiske
transaktioner til Flensborg Avis. De nævnte valutaer var et led
i det tyske regimes forsøg på at kontrollere ud- og indførsel af egen og
fremmed valuta. Turistmark kunne veksles mod fremmed valuta og kun
bruges indenfor Tysklands grænser, mens registermark skulle mindske
va luta tab ved eksport ud af landet.
Ernst Christiansen bad straks professor Edv. Ehlers om ved næste
udbetaling at forsøge sig med denne løsning: Gennem udvalgets københavnske
bankforbindelse at erhverve registermark for beløbet. Dette skulle
gerne – “i overensstemmelse med den hidtilværende postering i vore
bøger” – betegnes som betaling af abonnement. 47 Det begyndte desuden
at haste med en løsning vedrørende støtteaktionen, “da vi ikke vil kunne
klare os denne måned til ende”. 48
Noget skred var der dog i tingene, omend det gik langsomt og velviljen
ikke var stor. Det lykkedes i begyndelsen af april 1934 Hans Jefsen
Christensen at overtale J.P. Nielsen til at lade 60.000 kroner af lottomidlerne
tilgå avisen. Det var mindre end de oprindeligt tænkte 80.000
kroner, men dog alligevel mere, end de 40.000 kroner, som J.P. Nielsen
havde tænkt sig. Der blev syslet med tanken om at lave et særligt udvalg
med Hans Jefsen Christensen som formand og formentlig J.P. Nielsen
som deltager, der skulle tage sig af støtten til Flensborg Avis. Ernst Christiansen
forsøgte også at få Christmas Møller med, hvad denne stillede sig
positivt over for. Christmas Møller lovede at gøre, hvad han kunne for at
få sagen ind i den rette gænge. “Tag den nu blot med ro, og sådan som
sligt går i Danmark, må man nu engang tage den med ro”. Det var lettere
sagt end gjort.
Også Hans Jefsen Christensen arbejdede ihærdigt på sagen, men
386