hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

system, et gennem-ensrettet samfund. Ligesom flertallet af tyskerne undervurderede
Ernst Christiansen, hvor hensynsløst og brutalt nazisterne
var besluttede på at opnå magten alene og med hvilken uhyggelig konsekvens,
de agtede at gennemføre deres politiske forestillinger.
Tyskerne måtte ordne deres forhold efter deres egen vilje, mente Ernst
Christiansen, der sluttede sin leder af med at udtrykke tillid til og håb
om, “at vor hidtilværende linje, folkelig selvhævdelse i forbindelse med
mellemfolkelig tilnærmelse, vil møde saglig forståelse. Forståelse af, at de
sidste års linje i vort grænseland tjener Tysklands og det tyske folks egen
tarv bedst, at en anden linje ikke er mulig uden alvorlige bagslag for dele
af det tyske folk i andre lande og for det tyske folks omdømme i verden.
Men med til det tyske folks genrejsning hører at forene egen folkelig selvhævdelse
og indre frigørelse med mellemfolkelig tilnærmelse. Kun på
den måde kan der skabes tillid indadtil og udadtil”. Det nye Tyskland,
som Hitler ville skabe, burde med andre ord følge Flensborg Avis’ eksempel
og blive både “front og bro”.
I Der Schleswiger for samme dag, den 1. februar 1933, fastslog Tage Jessen,
at “vi danske sydslesvigere forholder os som bekendt neutrale overfor
de indretyske politiske strømninger. Det, som det kommer an på for
os, er den loyale gennemførelse af mindretalsretten. Derudover er vi naturligvis
interesserede i, at det går den herbergstat, i hvilken vi er borgere,
godt”. Det samme havde Kronika erklæret under et møde mellem Tysklands
mindretal allerede i august 1932: Det var mindretallenes særlige mission
at arbejde for fred og forståelse mellem folkene: “Uden hensyn til,
om andre – for eksempel det tyske – mindretal optræder og tænker loyalt
eller ikke loyalt, om de er revisionistiske og irredentistiske eller ej – vor
pligt over for os selv og overfor vore moderlande må det være som nationale
mindretal at praktisere en virkelig loyalitet over for en loyal herbergstat”. 19
Så længe den nye regering ikke antastede det danske mindretals hævdvundne
rettigheder, kunne den altså forvente mindretallets – og dermed
også Flensborg Avis’ – loyalitet.
6.4. Pressen knebles – februar-marts 1933
Magtoverdragelsen den 30. januar 1933 betød øjeblikkelige forandringer
for tysk presses forhold, og der udstedtes tidsbegrænsede forbud mod
en række tyske aviser. Straks den 31. januar 1933 blev KPD’s organ Rote
Fahne forbudt, fordi det havde opfordret til generalstrejke. Og den 3.
februar 1933 blev også det socialdemokratiske hovedorgan Vorwärts forbudt
i fire dage, fordi avisen havde opfordret befolkningen til at værge
sig imod de overgreb på borgerrettighederne, der var på vej – eller som
allerede havde fundet sted. Dagen efter trådte Verordnung zum Schutze
des deutschen Volkes af 4. februar 1933 i kraft. Den støttede sig på Weimarforfatningens
§ 48 – nødforordningen, som allerede rigskansler Brüning
tidligere havde benyttet sig af. Herved var der skabt et formelt retligt
grundlag for yderligere indskrænkninger i blandt andet pressefriheden,
som nationalsocialisterne forstod at udnytte. Herefter var det muligt at
190