hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

en virkelig højtstående – d.v.s. ikke i rang men i forståelse – repræsentant
for den nationalsocialistiske verdensanskuelse”. En sådan kontakt ville
være “af allerstørste værdi, også for min undervisning og foredragsvirksomhed”.
155
Forespørgslen til Kronika faldt netop som Der Schleswiger var blevet
forbudt efter slesvig-holstensk pres [se s. 585]. Da aftalen kom i stand,
var affæren – tilsyneladende – endt med dansk sejr, hvad der formentlig
forlængede både C.P.O. Christiansens og Jacob Kronikas positive syn på
nationalsocialismen. “Det er for mig nogle aldeles uforglemmelige dage
og det er som hele N.S. er rykket på plads for mig på en helt anden måde
end nogensinde før”, skrev C.P.O. Christiansen til Jacob Kronika den 12.
november 1937. “Alt er blevet større for mig på enhver måde og jeg føler
mig virkeligheden langt nærmere end før. Jeg misunder Dem på en måde
at leve så nær ved et så stort, så skæbnesvangert bankende hjerte som
Berlin i disse år”. 156
Ernst Christiansens kritiske indstilling til det parlamentariske demokrati
vedblev at bestå, og han fandt også i de følgende år fortsat elementer i
den måde, nationalsocialisterne havde indrettet Det tredje Rige på, værd
at efterligne. Men den grundindstilling fæstnede sig i løbet af 1934, at det
parlamentariske demokrati dog var at foretrække på trods af alle dets fejl
og mangler, og at man måtte søge at udbedre disse fejl og mangler, for at
bevare demokratiet. Alternativet – diktaturet – var trods alt for skræmmende.
Halvanden uge efter Röhm-Putsch, da Hitler lod SA-ledelsen likvidere,
skrev Ernst Christiansen i en epistel den 10. juli 1934 om diktaturet:
“I virkeligheden kan tingene komme til at se ikke så lidt anderledes ud end på
papiret. I planerne kan systemet være i fuldkommen orden, og alligevel kan det
glippe. Idealer og teorier kan være gode, men uskikkede til at gennemtrænge flere
end et fåtal af mennesker. Indvendingerne imod rigsdagsstyret ligger klart for
dagen, et virkeligt fører-systems fortrin under ideel ledelse og udførelse er lige så
iøjnefaldende. Men den danske opfattelse er den, at et fører-system langt lettere kommer
til at glippe end et rigsdagsstyre, fordi det er så svært at gennemføre efter idealet og mangler
sikkerhedsventilerne [fremhævet af forf.]. Vi er på den anden side klare over, at
der ikke, som mange er tilbøjelige til, kan siges: I det land er der fører-sy stem og
i det land er der intet af det. Måske der i det ene land må føres en hård kamp
mod andre indflydelser end førernes, og måske der i det andet land findes udprægede
førere, som også har magt, men kun magt i kraft af deres personlighed,
magt i kraft af den styrke og klarhed, hvormed de kan overbevise vælgerne, folket,
om deres tankers redelighed, klogskab og godhed. Under begge systemer vil
det hænde, at førere kan komme til magt i kraft af egenskaber og evner, som nok
kan rive folk med, men ikke stå deres prøve i årenes arbejde. Men så gælder det om,
hvilket system der giver de bedste muligheder for at rette gjorte fejltagelser [fremhævet
af forf.]. Dansk og nordisk tankesæt er den enkeltes frihed som det kosteligste eje,
og førerne som de i kraft af deres personligheds fremtrædende evner frivilligt kårede
foregangsmænd. Som i al menneskelig gerning vil lys og skygge komme til
at skifte også under det frie nordiske system, men der vil bestandig være råd til at
rette kompasset i en ny folkelig frigørelse. Opgaven er ikke at forandre system, men at
rense det for så mange brøst som muligt” [fremhævet af forf.].
311